Tidsgyldighed og aldersgrænser

headline here
Aldersgrænser
  • Børn under 16 år kører til børnepris
  • Kunder på 16-64 år kører til voksenpris
  • Kunder på 65 år og derover samt modtagere af social pension kører til pensionistpris

Voksne og pensionister kan gratis tage to børn (under 12 år) med på rejsen.

Et betalende barn kan gratis tage ét barn (under 12 år) med på rejsen.

Børn, der rejser gratis sammen med en betalende, skal stå af og på bussen eller toget på samme tid som den voksne.

Børn og pensionister skal kunne fremvise dokumentation for deres fødselsdag, for at kunne rejse til henholdsvis børne- og pensionistpriser.

headline here
Dokumentation af alder

Du skal kunne fremvise dokumentation for din alder, fx sundhedskort, kørekort, id-kort eller lignende, hvis personalet spørger efter det. Hvis du ikke kan dokumentere din alder, og salgspersonalet er i tvivl om, hvor gammel du er, har salgspersonalet ret til at udstede billetter/kort til voksenpris.

Hvis du modtager social pension, skal du bruge et specielt legitimationskort som dokumentation. Hvis du har en gyldig pensionsmeddelelse, kan du medbringe den på DSB- og Arriva-stationer og få udleveret et gratis legitimationskort. Husk at medbringe et vellignende foto.

headline here
Tidsgyldighed

Du kan køre på din billet eller dit kort, og skifte bus eller tog, inden for den tid og det antal zoner, der står på billetten eller kortet. Tidsgyldigheden er beregnet ud fra antallet af zoner. 

Bemærk: Særlige regler for rejsekort

Antal zoner Gyldighed
1-2 1 time
3 1 time og 15 min.
4 1 time og 30 min.
5 1 time og 45 min.
6 1 time og 55 min.
7 2 timer og 5 min.
8 2 timer og 15 min.

Hvis du rejser længere end 8 zoner øges gyldigheden med 10 min. for hver zone.

Tidsgyldigheden fremgår af billetten eller kortet.

Du kan forlænge tidsgyldigheden på billetter og kort ved at købe en tillægsbillet

Hvis du f.eks. tilkøber 1 zone til et 3-zoners kort, kan du rejse i 4 zoner samlet set i ét takstområde i 1 time og 30 min. I forbindelse med tilkøb beregnes tidsgyldigheden fra den tidligste angivne tid på billetten eller kortet og i forhold til det samlede antal zoner. Det vil sige, hvis der står kl. 13.00 på billetten eller kortet, men der står kl. 13.15 på tillægsbilletten, og du rejser i 4 zoner, så kan du rejse indtil kl. 14.30.

Du skal påbegynde din sidste rejse, inden tidsgyldigheden udløber. Du kan frit skifte bus på samme tur og rute inden for tidsgyldigheden. Påstigningstidspunktet beregnes fra bussens planmæssige afgangstid. Det vil sige, at du kan påbegynde din rejse på samme billet eller kort, selvom bussen er forsinket, hvis den planmæssige afgangstid er inden for tidsgyldigheden.

Særligt for Aarhus Kommune

Enkeltbillet
Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313) på en enkeltbillet gælder følgende:

  • Køber du din billet i en gul bybus eller i en af de stationære billetautomater i Aarhus, er tidsgyldigheden 2 timer. Det vil sige, at du skal stige af bussen senest på det tidspunkt, der er stemplet på billetten.
  • Køber du din billet i en blå regional bus eller i en automat på en togstation, gælder de regionale regler for tidsgyldighed. Det betyder blandt andet, at tidsgyldigheden er afhængig af antal købte zoner. Du skal påbegynde din sidste rejse, inden det tidspunkt din billet udløber (udløbstidspunktet står på billetten).

Klippekort i Midttrafik app
Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313), gælder et klip i Midttrafik app 2 timer og 15 min. (2 timer som normale billetter + 15 min., fordi mobilbilletten skal købes inden påstigning). Du skal have afsluttet din rejse, før tidsgyldigheden udløber. Udløber din billet kl. 10.00, skal du være steget af senest kl. 10.00.

Rejsekort
Følger den generelle tidsgyldighed for rejsekort

Opdateret februar 2017