Bus/tog kombineret rejse

headline here
Brug af busbillet/kort i toget

Indenfor ét takstområde
Du kan rejse med tog på din busbillet eller dit buskort, hvis du rejser inden for ét takstområde og ellers overholder zone- og tidsgyldigheden. 

Dette gælder dog ikke for enkeltbilletter og klippekort, der er købt i Midttrafik app

Mellem flere takstområder
Krydser du en grænse til et andet takstområde, skal du i stedet købe en togbillet.

Midttrafiks takstområder - Midt, Vest, Øst og Syd:

headline here
Brug af togbillet/kort i bussen

Indenfor ét takstområde
Du kan rejse med bus på din togbillet, hvis du rejser inden for ét takstområde og ellers overholder zone- og tidsgyldigheden.

Mellem flere takstområder
Hvis du har en billet/kort fra DSB/Arriva, kan du også rejse med bus, hvis der findes en direkte busrute mellem togbillettens start- og slutzone. Du må også rejse på direkte busruter mellem billettens start- eller slutzone og en DSB/Arriva-station eller et DSB/Arriva-omstigningsområde, som ligger mellem start- og slutzonen. Det vil sige, at billettens start- eller slutzone skal være den samme som bussens ene endepunkt. Busrejsens andet endepunkt skal være en station på den togstrækning, som du har billet til.

Du må ikke stige af eller på bussen i mellemliggende zoner.

Du har fx en togbillet fra Horsens til Aarhus. Her må du tage rute 202 fra Horsens til Aarhus, eller rute 107 fra Horsens til Skanderborg eller rute 200 fra Skanderborg til Aarhus. Du må ikke tage rute 202 fra Horsens til Solbjerg, da Solbjerg ikke er togbetjent.

Du kan ikke bruge en cykelbillet fra DSB/Arriva i bussen, så du skal købe ny billet til din cykel.

En cykelbillet fra DSB/Arriva er gyldig til Lemvigbanen.

Internetbilletter/Print-selv-billetter
Hvis du vil bruge en print-selv-billet (en billet, du selv har udskrevet fra DSB's hjemmeside) i Midttrafiks busser eller på Lemvigbanen i forlængelse af din togrejse, skal en række betingelser være opfyldt.

Læs mere om print-selv-billetter

headline here
Omstigning på togbillet

Samarbejdet mellem bus og tog betyder, at du kan køre med bus i omstigningszonerne på en togbillet.

Du kan se omstigningszonen på billetten eller kortet. Du kan omstige til en bus på hele den dato, der står på billetten/kortet. Dette gælder også for den sidste ordinære bus efter midnat. Du kan bruge togbilletten/kortet som delvis betaling i natbussen. Se flere oplysninger om betalingsmuligheder under natbusser

Ovenstående gælder dog ikke for billetter, der er udstedt af DSB's udenlandske samarbejdspartnere, DSB Orange samt mobilbilletter.

headline here
Tog+ billetter og kort

DSB og Arriva kan udstede specielle Tog+ billetter og -kort.

Tog+ billetter og -kort udstedes til udvalgte togstrækninger og er inklusive en tilslutningsrejse i bus på strækninger, hvor der ikke kører tog.

Alle Tog+ billetter og -kort skal bruges til den rejse, der står på billetten eller kortet.